Den norske forfatter Simon Stranger har fundet sin helt egen form til det omfattende og voldsomme stof fra besættelsestiden i Norge.

Snedigt greb gør roman om besættelsestiden til en kalejdoskopisk oplevelse

I Simon Strangers portræt af en jødisk families historie danner alfabetet kompositionen. Pressefoto Anne Valeur
I Simon Strangers portræt af en jødisk families historie danner alfabetet kompositionen. Pressefoto Anne Valeur
Lyt til artiklen

Rundt om i europæiske byer kan man støde på de såkaldte snublesten – brosten i messing med navne på de jødiske ofre for Anden Verdenskrig. De er nedfældet i fortovet foran de huse, hvor de boede. En sådan snublesten eller mindeplade findes i Trondheim over Hirsch Komissar, der blev anholdt i 1942, anbragt i fangelejren Falstad og skudt et halvt år efter. Bare fordi han var jøde, fortæller forfatteren sin lille søn. Hirsch er oldefar til forfatteren Simon Strangers kone, Rikke. Hun er efterkommer af jødiske nordmænd i Trondheim, og en del af hendes families historie oprulles i romanen.​

Af og til taler forfatteren direkte til Hirsch, når han forestiller sig hans liv og død, men mest skriver han om Hirsch’ familie, især hans kone, Marie, der viderefører deres konfektionsforretning med navnet Paris-Wien, og sønnen Gerson, der vender hjem fra flygtningelejren i Sverige med sin kone, Ellen. Det lykkes efterhånden Marie at få parret til Trondheim. Hun skal have hjælp til forretningen, mener hun. Og så kan hun skaffe dem en flot villa, som er til at betale, og hvor de kan bo standsmæssigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her