»Intet andet af det, jeg lærte i skolen, har været i den grad behæftet med fornøjelse som dette at kende og bruge et alfabet«. Sådan skrev i 1997 en forfatter, der vidste, at hendes brug af alfabetet også har været til fornøjelse for millioner af andre, der ligesom hun selv har erfaret det i barndommen: »For var det ikke hele verden, der lukkede sig op og kom nærmere? Men så man selv kunne se den, nå den, næsten røre ved den. Dybt begravet i det, der stod på siderne, forlod man tid og sted ...«.
Ordene står i et kort ’erindringsblad’, som indledes sådan: »Det begyndte ikke med at læse. Det begyndte med at høre efter, når far læste«. Og sådan er det også begyndt for millioner af børnelæsere verden over – og dermed også nogle millioner voksne – som fik netop dén oplevelse takket være Cecil Bødker, der nu har brugt alfabetet for uigenkaldeligt sidste gang. Et halvt hundrede bøger skrev hun – lyrik, noveller, romaner for børn og voksne, billedbøger og dramatik – og hun fyldte 93 for mindre end en måned siden.
