Det er længe siden, jeg har læst en så egensindig og excentrisk dansk bog som Lars Frosts ottende og langt hen ad vejen uimodståelige bog, ’Havet’, der også bærer titlen ’Ars Topiaria’, som er kunsten at klippe buske og træer, så de danner smukke figurer. Hvilket kunne være en metafor for Frosts skrift, der stikker helt af i det ene forbløffende syn efter det andet, mens den også har noget konkretistisk over sig.
Alt er oppe i luften hos Frost, fra synsvinkel og stavemåder – perfekt kan for eksempel også være ’perfrkt’ eller ’perfket’ – og ned til typografi og opsætningen på siderne., man mærker den rastløst målrettede hånd på tastaturet. Bogens struktur minder om drømmens, flydende uden for tid og sted, elastisk og i konstant forvandling, mens sproget altså virker taktilt som jorden.
