Da jeg havde læst mig et stykke ind i Kurt L. Frederiksens biografi om Holger Drachmann, begyndte jeg at kunne se noget nyt i Krøyers kendte Drachmann-portræt, som pryder forsiden.

Jeg så ikke bare det ikon, som den skæggede digter med hatten på sned er blevet, jeg så en ærgerrig dreng med kunstnerdrømme. Historien om Drachmanns barndom i København som den eventyrlystne lægesøn, der tegner sin skolepult fuld af skibe og marinemotiver og kæmper med faderen for at få lov til at blive kunstner, var ny for mig.