Naiha Khiljee er en karismatisk ung scenekunstner, der fængsler og bevæger publikum med sine rytmiske, kraftfulde diskret rimende tekster om søstersolidaritet, fremmedfjendtlighed, om at være 12-tals pige/hustler og om at have alle sanser åbne. Hun fremfører dem med tørklæde, røde læber og et sprog, der virker lige så meget som en forlængelse af hendes krop som hendes gestikulerende hænder.
Spørgsmålet er så, om teksterne kan stå alene, uden kroppen? Det har de fået lov til at gøre i Khiljees debutdigtsamling, ’Kære søster’. Titlen anslår den henvendte og solidariske tone, som forstærkes af indgangsdigtet ’DIN STEMME’:







