For mange mennesker er livet ensformigt, de fleste dage ligner hinanden, men for Tara Selter i Solvej Balles romanværk om tiden er gentagelsen et grundvilkår. Hun er sammen med sin mand, Thomas, fanget 18. november. I begyndelsen var det en befrielse at have så god tid, men efterhånden blev den stagnerede tid et fængsel.
Her i andet bind er der gået et år. For Tara er problemet også, og ikke mindst, at Thomas hver dag vågner op uden at vide, at tiden er gået i stå, og at hun derfor igen og igen må fortælle ham om det mystiske nye livsvilkår.
