I sine bøger har norske Åsne Seierstad det med at sætte fingeren et sted, hvor det kan mærkes. Først var det en afghansk boghandler, der ømmede sig i ’Boghandleren i Kabul’ fra 2002. Nu er det to norsk-somaliske søstre, som fra en lejr i Syrien føler sig udleveret i Seierstads prisbelønnede ’To søstre’ fra 2016.
»Jeg ville ikke være en kendis. Jeg vil have et privatliv«, har den ene af søstrene, Leila, sagt til avisen Aftenposten, som har fundet hende i al-Roj-lejren i Syrien. Søstrene har læst bogen, og især storesøsteren Ayan er rasende og føler sig udleveret.