Kan man virkelig få Nobelprisen i Litteratur for en lang novelle på under 200 sider? Sådan var der nogle, som surmulede, da Ernest Hemingway i 1954 fik den fornemme pris for ’Den gamle mand og havet’. Andre fandt, at historien var en allegori over forfatteren selv, som skriver på en kæmpestor roman, mens kritikere er hajer, der spiser af projektet, til det blot er et skelet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at novellen skulle være en del af en større romancyklus på tre bind om havet, luften og jorden. ’Den gamle mand og havet’ kom ud i sin helhed i det populære billedblad Life Magazine og fik Pulitzerprisen året før den svenske. Så påstanden om, at nobelprisen aldrig går til en populær forfatter, passer ikke. Snarere fik Hemingway prisen for hele sit skelsættende, skoledannende forfatterskab end for en smålang og ensporet historie om en gammel fisker, som ikke får sin store fisk i havn, men sander, at processen er vigtigere end produktet.
