0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sociale medier er ikke fjenden. Det er den stigende kommercialisering af legen

Højaktuel bog tegner et nuanceret billede af 75 års liv og leg fra tøndebånd til TikTok, hvor mange af bidragyderne gerne tager bladet fra munden og giver deres bud på, hvor børnekulturen er truet i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Matt Sayles/AP
Foto: Matt Sayles/AP

Svenske Felix Kjellberg er verdensberømt under sit YouTube-navn PewDiePie. I 2016 blev han kåret til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer af Time Magazine. Hans videoer på sociale medier er set over 26 milliarder gange.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En torsdag formiddag på trafikerede Jagtvej på Nørrebro i København står to skolepiger midt på fortovet og laver en dans. De bøjer armene foran sig, bouncer i knæene, skubber bagdelen tilbage og hopper på stedet. Kulturoplevelserne er få de her nedlukningsdage, så det er da lidt af en berigelse til os forbipasserende, tænker jeg. Indtil jeg får øje på den tredje veninde med mobilkameraet; nå øv, var det bare til internettet.

Men det var egentlig fjollet tænkt, dansen fandt jo sted, selv om den også får et virtuelt efterliv på TikTok. Gads nyudgivne moppedreng ’Børnekultur i Danmark 1945-2020’ er et perspektivrigt bekendtskab, der opkvalificerer sådan nogle overvejelser om børneliv og leg i dag.

’Børnekultur i Danmark 1945-2020’ er 400 siders sagprosa om forskellige typer af kultur for, med og af børn med bidrag fra 17 forskellige skribenter. Under seks hovedoverskrifter belyser de udviklingen i de sidste 75 års kulturpolitik, legekultur, kunst, underholdning, formidling og medier. Der bliver zoomet helt ind på en Tamagotchi og ud igen på sociale medier i en global kontekst.

Gennemgående for mange af teksterne er spørgsmålet om, hvorvidt børn skal anskues som beings eller becomings. Som små individer med oplevelser af verden, der har værdi i sig selv. Eller som voksne in spe, hvis kulturforbrug bør anskues ud fra et dannelsesperspektiv. En del af skribenterne tilhører den jazzede generation født i midten af forrige århundrede, for hvem musikpædagogiske pionerer som Astrid Gøssel og Bernhard Christensen med god grund har stjernestatus. Så det kan næppe overraske, at en del af teksterne har en stærk beings-vibe.

Der er lidt Arne fra ’Terkel i knibe’ over det nogle gange, men så er det alligevel også meget større og mere funklende end det! »Hvordan kan det være, at alle de lyster, tilbøjeligheder, følelser og kropslige formgivninger, vi alle erobrer verden med i vores allerførste år, skal frakendes erkendelsesmæssig betydning?«, som der et sted står med henvisning til den tyske filosof Baumgarten.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce