Sexisme i forlagsverdenen: Det sker, men det sker sjældent

Der har forekommet overgreb og sexisme, og »et tilfælde er ét for meget«, som formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Peter Adolphsen, formulerer det. Men der er ikke noget, der tyder på, at bogverdenen har omfattende strukturelle problemer med sexisme og seksuelle krænkelser.

Sådan lyder konklusionen i en ny #MeToo-undersøgelse, som Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening har haft et eksternt advokatfirma, Sirius, til at lave for at afdække, hvor galt det stod til.

Undersøgelsen har på forhånd været kritiseret, fordi den udelukkende undersøger forholdet mellem forlagene og de forfattere, de samarbejder med – og altså ikke viser, om der er problemer internt mellem de ansatte på forlagene og forlæggerne.

En af kritikerne var den mangeårige bogforlægger Per Kofod, og han er stadig kritisk:

»Det eneste rigtige er også at undersøge forholdene på forlagene og se på, om de ansatte føler sig dårligt behandlede – både af hensyn til dem og af hensyn til de forfattere, de skal arbejde tæt sammen med, og som en dårlig kultur også vil ramme«, siger han.

Og nu er kritikken blevet hørt.

Formanden for Danske Forlag og direktør på Lindhardt og Ringhof, Lars Boesgaard, har ellers hidtil afvist, at det ville være relevant at inddrage forholdene på forlagene. Sådan en undersøgelse hører ifølge ham hjemme på hvert enkelt forlag og ikke hos Danske Forlag, der er en brancheorganisation: En brancheundersøgelse ville give så overordnet et billede, at den ikke kunne bruges til ret meget, lød hans argumentation.

Men før jul satte Danske Forlag alligevel gang i endnu en undersøgelse, og denne gang skal det samme advokatfirma, Sirius, undersøge, om der sker overgreb eller krænkelser, eller om der er mønstre og kulturer med sexistisk tone mellem de ansatte på forlagene og deres arbejdsgivere.

Hvorfor sætter I den nu i gang alligevel? Du mente ikke, at den ville sige meget?

»Fordi vi ikke har noget at tabe ved det«, siger Lars Boesgaard.

»Jeg synes stadig, at det er en undersøgelse, der beskæftiger sig med, om der er et problem – og det ved vi for længst, at der er. Det er mere interessant med forlagenes egne undersøgelser, fordi man her ved, hvad man kan gøre. Men nu laver vi den: Der er ikke nogen, der skal kunne sige, at vi ikke vil det her problem til livs, og hvis nogen ønsker, at vi laver den, så fred med det«.

Undersøgelsen er i fuld gang, og endnu er der ikke grund til at sige andet, end at der ikke hidtil er noget, som peger på omfattende problemer, fortæller direktør i Danske Forlag Christine Bødtcher-Hansen, der samtidig understreger kraftigt, at billedet kan ændre sig, da deadline for indberetninger ikke er overskredet før på søndag.

Lav svarprocent

Til gengæld kan hun ud fra den undersøgelse, der allerede ligger – den om forholdet mellem forfattere og forlagsverden – konkludere, at problemerne er få:

»Ifølge undersøgelsens konklusion er der ikke tegn på, at vi har noget omfattende problem, eller at vi har strukturelle udfordringer i forlagsverdenen«, siger hun.

»Der er enkeltstående hændelser, og de har selvfølgelig en alvor for dem, som har haft oplevelserne. Men det er ikke noget, der ligger ud over, hvad man også genkender fra andre brancher«.

Også Lars Boesgaard hæfter sig ved de få tilfælde:

»Jeg påstår ikke, at vi er snehvide og rene, det er ingen. Og vi lærer hver gang. Men tilsyneladende er der lidt andre forhold hos os, og det kan have med nogle anderledes magtstrukturer at gøre«.

I undersøgelsen har alle indberettere fået lovning på anonymisering, men svarprocenten er lav: De mange tusinde medlemmer af forfatterforeningerne og forlag har fået besked om, at de kunne fortælle om krænkelser, men der ligger kun 72 indberetninger, hvoraf de 29 skriver, at de aldrig har oplevet noget.

Svarprocenten skyldes ikke manglende viden, vurderer folkene bag undersøgelsen. Blandt andet har forfatterne mindst to gange fået besked om, at de kunne indberette, og medierne har skrevet om undersøgelsen, siger forfatterformand Peter Adolphsen. Han er glad for, at undersøgelsen ikke har påvist »en massiv, rådden kultur«.

Indberetningerne er opdelt efter arten af krænkelser: Uønsket seksuel opmærksomhed i form af bemærkninger, i form af fysisk berøring eller begge dele. De fleste af dem handler om mandlige redaktørers upassende opførsel over for yngre, kvindelige forfattere. Endelig er der en kategori med opfordringer til at »bytte seksuel opmærksomhed mod positiv behandling«. Det er forekommet tre gange, og svarpersonerne fortæller om, hvordan de føler sig presset, fordi deres karriere er afhængig af velvilje.

Den kommende undersøgelse, hvor altså de interne forhold på forlagene afdækkes, ventes i løbet af kort tid.