5 hjerter: Mand kvæler kvinde efter et pludseligt indfald: Kontroversiel Nobelprisvinders roman om angst målmand er formidabel

Josef Bloch forlader sit job som montør i den tro, at han er blevet fyret. Ingen siger til ham, at han er afskediget, det er en tolkning, han foretager, udelukkende på baggrund af, at det kun er sjakbajsen, der løfter hovedet fra madpakken, da han møder ind. Da han kort tid efter kvæler en kvinde, som han er fulgt efter, sker det som resultat af et pludseligt ubegrundet indfald. Derefter flakker han videre. Går på værtshus, i biografen, kører i rutebil. Igen og igen oplever han, at det, han siger, bliver misforstået, og han mister selv evnen til at afkode, hvorfor andre mennesker siger det, de gør.

Peter Handkes roman med den fantastiske titel ’Målmandens angst ved straffespark’ er i familie med Kafkas fortællinger om individer, der ikke forstår, hvad der foregår omkring dem. Som Gregor Samsa i Kafkas ’Forvandlingen’ føler han sig totalt forandret, da han ligger i sin seng »med det indre krænget ækelt udad«. Bloch er som sin navnebror Josef K. i ’Processen’ offer for kræfter, han ikke forstår, men fordi han lever i en anden historisk fase af den fremmedgørelse, som følger med moderniteten, så kommer patologierne ikke udefra, de er en del af ham selv.

Han kommer let i klammeri og får den tanke, at det kan pege på, at han er indblandet i noget, hvis han spiser offentligt. Han synes, alt er påfaldende, men er samtidig ikke bevidst om sin forbrydelse. Følelsen af, at alt, hvad han gør, kan bruges imod ham, skyldes ikke dårlig samvittighed, hans tilstand er ikke fremkaldt af mordet, det er omvendt og stikker dybere: Berøringer er på kanten af det uigennemførlige:

»Bloch gik ved siden af pigen, men ikke som om han ville følges med hende. Efter en tid rørte han ved hende. Pigen blev stående, vendte sig mod ham, rørte også ved ham, så heftigt at det gav et sæt i ham. Håndtasken i hendes frie hånd forekom ham et øjeblik mere bekendt end hende selv«.

Bloch bliver i modsætning til Kafkas Josef K. ikke på noget tidspunkt stillet over for en bebrejdende autoritetsperson. Det er i ham selv, noget er galt, og læseren må selv fundere over, hvad det kan være, og her er minderne fra hans fortid det eneste, man har at gå efter. De hujende tilskuere bag hans fodboldmål. Hans følelse af at være blevet ramt af en regntung bold i hovedet. Dengang han fik kløvet tungen, da han sprang ind i en målstolpe. Den pludselige erkendelse af, at han havde været en dårlig målmand i projektørlys.