Josef Bloch forlader sit job som montør i den tro, at han er blevet fyret. Ingen siger til ham, at han er afskediget, det er en tolkning, han foretager, udelukkende på baggrund af, at det kun er sjakbajsen, der løfter hovedet fra madpakken, da han møder ind. Da han kort tid efter kvæler en kvinde, som han er fulgt efter, sker det som resultat af et pludseligt ubegrundet indfald. Derefter flakker han videre. Går på værtshus, i biografen, kører i rutebil. Igen og igen oplever han, at det, han siger, bliver misforstået, og han mister selv evnen til at afkode, hvorfor andre mennesker siger det, de gør.
Peter Handkes roman med den fantastiske titel ’Målmandens angst ved straffespark’ er i familie med Kafkas fortællinger om individer, der ikke forstår, hvad der foregår omkring dem. Som Gregor Samsa i Kafkas ’Forvandlingen’ føler han sig totalt forandret, da han ligger i sin seng »med det indre krænget ækelt udad«. Bloch er som sin navnebror Josef K. i ’Processen’ offer for kræfter, han ikke forstår, men fordi han lever i en anden historisk fase af den fremmedgørelse, som følger med moderniteten, så kommer patologierne ikke udefra, de er en del af ham selv.
Han kommer let i klammeri og får den tanke, at det kan pege på, at han er indblandet i noget, hvis han spiser offentligt. Han synes, alt er påfaldende, men er samtidig ikke bevidst om sin forbrydelse. Følelsen af, at alt, hvad han gør, kan bruges imod ham, skyldes ikke dårlig samvittighed, hans tilstand er ikke fremkaldt af mordet, det er omvendt og stikker dybere: Berøringer er på kanten af det uigennemførlige:
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
