Nogle gange, når jeg løber tør for nye bøger, finder jeg en af de gamle frem fra bogreolen. Genlæsningens glæde er ofte stor, og da John le Carré døde i efteråret, genlæste jeg de fleste af hans bøger i ét hug. Det var fabelagtigt, mest på grund af hans uforlignelige, raffinerede sprog. Handlingen husker man som regel fra tidligere.

Forleden blev det noget helt andet. Gode, gamle Erik Aalbæk Jensen, der døde i 1997. Det var hans sidste store roman ’Særlige vilkår’, der helt tilfældigt kom frem, og jeg læste de 470 sider i løbet af en dag og nat – kunne simpelthen ikke stoppe.