0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Har du også coronablues? Forsker har et simpelt råd til bedre mental sundhed

Gør som Virginia Woolf: Har du det svært, så sæt dig ned og skriv! Det kan også hjælpe mod coronablues, mener Marianne Raakilde Jespersen, der er medredaktør af den nye bog ’Skrivning og sundhed’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Marianne Raakilde Jespersen er ph.d. i litteraturvidenskab og forsker i krydsfeltet mellem litteratur, filosofi og humanistisk sundhedsforskning og tilknyttet forskningsgruppen Health, Media and Narrative ved Aarhus Universitet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Marianne Raakilde Jespersen, du forsker i krydsfeltet mellem litteratur, filosofi og humanistisk sundhedsforskning. Hvad tænker du om, at danske forlag under corona har modtaget flere manuskripter end nogensinde før?

»To ting. Den ene er, at folk har haft tid til og mulighed for at gøre de ting, som de ellers ikke har har tid til, helt lavpraktisk. Og så tænker jeg, at der et øget behov for at prøve at forstå det, der sker, og for at kigge indad og sætte ord på, hvad der foregår i en selv. Det er noget af det, man kan bruge skrivning til. Hvad er det, der rumsterer inden i mig selv – hvad handler det om? Når man skriver det ud, får man en distance til det, så man bedre kan forholde sig til det«.

Hvad siger det dig, at mange af manuskripterne er inden for genrerne dystopi og science fiction, ligesom der er en overvægt af digtsamlinger om coronakrisen?

»Digte er ofte skrevet på en stemning eller på følelsen af at være her og nu og uden nødvendigvis at skrive en sammenhæng frem, som man oftere vil gøre i en roman. Et øjebliksbillede af, hvordan det er at være mig lige nu og her. Og dystopierne giver sig selv: Vi er blevet bombarderet med, hvor mange smittede og døde der er, og alene den her umærkelige fornemmelse af, at vi hele tiden er i risiko, og alt er farligt. Det sætter sig i en, og så vi bliver måske mere sortsynede og kan ikke se en ende på det og har brug for at udforske det«.

I forordet til bogen ’Sundhed og skrivning’ nævner I, at forfatteren Virginia Woolf havde fat i den lange ende, når hun kæmpede mod sine psykiske problemer ved at skrive. »At skrive kan ord for ord hjælpe den, der skriver, med at skifte perspektiv og udstikke en vej«, lyder det. Hvordan?

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce