Vi nåede kun akkurat omkring årtusindskiftet, før de store ulykker skete. Tårnene faldt i New York i 2001, 20 års krige fulgte. Finanskrisen kom i 2008, og folk måtte gå fra hus og hjem både i Europa og USA. Mellemøsten fik sine ulykker og flygtningestrømme. Og nu pandemien.
Europa og USA kom ellers flyvende frem mod år 2000 i en optimistisk ballon, som mindede om den, der 100 år tidligere bar 1800-tallets vesterlændinge frem mod Verdensudstillingen i Paris år 1900. Murens fald i 1989 markerede, troede vi, et liberalt tusindårsrige og dermed »historiens afslutning«, som Francis Fukuyama skrev og snart måtte æde i sig, så det kunne forslå. Vi ligger endnu ikke i skyttegravene, som 1900-tallets europæere gjorde allerede 14 år inde i deres nye århundrede, men det kan komme. Og ligesom covid-19 er en global virus, er alt ondt og godt i vores globaliserede verden kommet tættere på.
