To nye romaner handler om homoseksualitet og begær. Tak, fordi jeg måtte læse med

Forleden forvildede jeg mig ind i en Netflix-film om mexicansk overklasse anno cirka 1900, ’Et bal for 41’. Det er en ulykkelig kærlighedshistorie om en homoseksuel mand, der fanges i ægteskabet med en heteroseksuel kvinde. Prægtige kostumer, skønne tableauer, bl.a. en malerisk badescene, hvor nøgne logebrødre indvier en ny i klubben.

Desværre er navnlig kvinden skildret fantasiløst, for hvorfor finder hun sig ikke en spillelærer eller en staldknægt, der er med på alt det, ægtemanden ikke er, i stedet for at forbitres? Det kunne der nok være kommet en sjovere og mere progressiv sovekammerfarce ud af. Men ak, historien er baseret på ’en sand historie’, og filmen er, hvad jeg ikke havde opdaget, en ’lgbtq-film’, som Netflix skriver. For at lokke: ’Kom, kom, her er bare drengerøve nok til alle homoer’, eller advare: ’Hetero, hold dig væk’?

Måske er ’Et bal for 41’ bare en halvflad film, måske var jeg virkelig gået galt i byen, og ha, så kunne jeg lære det, hvordan det er at få sit køn og sin seksualitet fremstillet fordomsfuldt og indskrænket.