I 1989 arvede Astrid Saalbach en pose med breve fra sin mormor. Først 30 år senere læste hun dem. De fortalte en ny og skæbnesvanger historie om mormoderens ægteskab og mormoderens moster. Over den historie har Saalbach skrevet en roman »med alt, hvad det medfører af unøjagtigheder og forskydninger, sløring og digt«, som der står i efterskriftet.
Vi begynder i 1912, hvor Sigrid – den person, der bygger på mormoderen – er en glad syvårig pige, der lever et trygt liv som sparekassedirektørens datter i Faaborg. Hun er vild med sin moster Anna, der arbejder som kontorist på konservesfabrikken og står model for en af de fynske malere. Synsvinklen skifter mellem Sigrid og Anna: en lille pige uden bevidsthed om seksualiteten og en ung kvinde, der gribes af den. Der er næsten noget kærlighedskarrusel over det: Sigrid er forgabt i sin moster, som er forgabt i sin fynske maler. Anna rejser til København for at uddanne sig til tandlæge; Sigrid længes efter hende.






