Hvis jeg nogensinde skulle skylle op på den øde ø, ville det være dejligt at have Dantes ’Den guddommelige komedie’ med i bagagen. Jeg var heldig at komme op i den gamle florentiner til mundtlig eksamen til magistergraden. Jeg har stort set altid været fan af denne fantastiske ’latin lover’, der faktisk er en del af dansk kultur i flere omgange og oversættelser. København skulle være den nordligste hovedstad med en plads til Dante. Nej, det er Beatrice, som står på søjlen, ikke hendes maniske tilbeder. Jeg skulle vide det. Jeg havde en grandtante, som uforglemmeligt havde gestaltet hende med italiensk oplæsning i florlette gevandter og florissant blomsterkrans, da pladsen med pomp og pragt blev indviet i 1924.
At der ikke er nogen ende på Dante, er den kommenterende Dante-industri, som opstod, da først romantikerne og siden symbolisternes genopdagede den geniale digter, et klart, kontant og tydeligt tegn på. Ditlev Tamm trækker fint introducerende på denne enorme produktion af analyser og fortolkninger af Dante i sin velskrevne og appetitlige indledning. Til en af digterens både mest vedvarende og begejstrede læsere, den store argentinske forfatter Jorge Luis Borges og hans ’danteske’ læsninger, ’Ni essays om Dante’. For første gang oversat til dansk af Tamm, forfatter til en bog om just Jorge Luis Borges.
