For 100 år siden bragte det skam over familien, hvis mor var psykisk syg og skulle på anstalt. I dag er tabuet godt på vej til at blive brudt, og den sindslidelse, der før ville være forblevet en familiehemmelighed, deler syge på sociale medier, på tv og i romaner. Ny forskning undersøger, hvordan psykisk sygdom er gået fra at være noget, der skulle skjules, til at være en sårbarhed, vi i højere grad deler med andre.

Vores syn på psykisk sygdom har forandret sig markant

Anna Juul, eller Veronika Katinka, som hendes alter ego hedder, har sat fokus på psykisk sygdom på en ny måde med sin satiriske tv-serie 'Min kamp'.  Foto: Fryd Frydendahl/DR
Anna Juul, eller Veronika Katinka, som hendes alter ego hedder, har sat fokus på psykisk sygdom på en ny måde med sin satiriske tv-serie 'Min kamp'. Foto: Fryd Frydendahl/DR
Lyt til artiklen

I en montre på Forsorgsmuseet i Svendborg står en lille rød bil. Den var det sidste, den 11-årige Svend fik af sin mor, Thora, inden hun forsvandt i 1951. For efter flere hjerneblødninger ændrede hun adfærd og blev indlagt på et psykiatrisk hospital. Hendes søn så hende aldrig igen, og først ved sin fars død mange år senere kunne han via breve sammenstykke, hvad der var hændt hende.

Svends historie indgår i det store forskningsprojekt ’Familiehemmelighedernes politik’. Her undersøger ph.d.-stipendiat Marie Meier sammen med to andre forskere ved Københavns Universitet hemmeligheder i familien, om vold, tyskerpigernes børn og altså psykisk sygdom.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her