Ny stor – endda meget stor – monografi om den fynske maler H.A. Brendekilde har gravet dybt i hans liv og værk.

Han var lige så folkekær som Korch. Men ny bog om storsælgende fynsk maler bringer forhold for dagens lys, der ikke alle pynter på eftermælet

Det er malerier som dette af 'Lille Mis skal i Plads' fra 1920, der har fået modernister og museumsfolk til at rynke på næsen ad Brendekilde. Det er et typisk motiv for den fynske kunstner, og dets popularitet er ikke til diskussion.  Foto: Ukendt Måske Bruun Rasmussens Kunstauktioner A/S
Det er malerier som dette af 'Lille Mis skal i Plads' fra 1920, der har fået modernister og museumsfolk til at rynke på næsen ad Brendekilde. Det er et typisk motiv for den fynske kunstner, og dets popularitet er ikke til diskussion. Foto: Ukendt Måske Bruun Rasmussens Kunstauktioner A/S
Lyt til artiklen

For tyve år siden kunne man, hvis man ville, læse den første større monografi om den fynske maler H.A. Brendekilde. Den var skrevet af kunsthistorikeren Gertrud Hvidberg Hansen – i dag direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, dengang ung inspektør på Fyns Kunstmuseum. For med Brendekilde er vi fortrinsvis på Fyn.

Da bogen var på 120 sider, vovede en skribent ved Politiken den påstand, at en mere omfattende bog om denne kunstner ikke ville være rimelig. For det ville med andre ord være vanskeligt, måske umuligt, at skrive meget mere om denne kunstner, som er blevet døbt ’stokrosemaleren’ på grund af sine overvejende idylliske billeder fra landet. ’Manden der blev maleriets Morten Korch’ havde den samme anmelder endda i 1995 døbt den samme Brendekilde. Til vrede og fortrydelse for kunstnerens efterhånden gamle efterkommere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her