Kenneth Jensen er vel, hvad man kan kalde en lidt late bloomer i dansk litteratur. Han er født i 1972, debuterede tilbage i 2003 med digtsamlingen ’In Effigie’, men brød for alvor igennem med romanhovedværket ’Tragedie plus tid’ på forlaget Antipyrine i 2015. Det var, som om noget faldt på plads her, og bortset fra Gyldendal-unødvendigheden ’Tragedie plus tid gange ni’ er det kun blevet ved på den måde, og det forsættes med og forstærkes af Jensens nye bog, digtsamlingen ’Hver dag sin kommende frelse’ på Cris & Guldmann.
Det er en lille perle af en bog, som desuden skriver sig ind i det måske mest interessante problemfelt i dansk litteratur p.t.: Psykisk sygdom (med udgivelser alene fra det sidste års tid af Anna Rieder, Jakob Jakobsen, Sidsel Welden, Fine Gråbøl, og senest Bjørn Rasmussen).
