Marina Cecilie Ronés noveller i ’Om rovdyr og andre realiteter’ fungerer som drømme. Det tænker jeg efter endt læsning. De begynder uden at melde deres ankomst, og de forsvinder uden at sige farvel. Som læser glider du bare ind i en fortælling, ’Nat og dag’ starter sådan her:
»Hendes afdøde mand ringede og sagde, at nu var han ankommet«.






