0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Vi er uforskammet heldige, for vi danskere har slet ikke fortjent denne bog

Jessie Kleemann skriver med en kompromisløs vilje og evne til at sætte fokus på det, der gør ondt, på smerten i kroppen, eller i landet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sigrid Nygaard/NYGAARD SIGRID
Foto: Sigrid Nygaard/NYGAARD SIGRID

Den grønlandske performancekunstner Jessie Kleemanns poesi er hverken pæn eller politisk korrekt.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Meget sent og lettere akavet er den danske offentlighed begyndt at interessere sig for grønlandsk kunst og litteratur. Det noterede Politikens Mathias Kryger sig også, da han i august anmeldte en Pia Arke-udstilling på Louisiana og i den forbindelse citerede den grønlandske performancekunstner og forfatter Jessie Kleemann: »Der er ikke mange, der har kunnet vise, at vi er noget i os selv – vi behøver ikke en anerkendelse udefra. Kunsten frisætter mig til at være den, jeg er«.

Det er indlysende rigtigt: