Niels Brunses roman over ’Hamlet’ balancerer lærd og inderligt mellem det frit fabulerende og det shakespearesk sandsynlige.
Heldigvis formår Danmarks bedste Shakespeare-oversætter at undgå, at hans bog bliver til postmoderne fabulerende og ironisk metalitteratur
Niels Brunses roman over ’Hamlet’ balancerer lærd og inderligt mellem det frit fabulerende og det shakespearesk sandsynlige.
Heldigvis formår Danmarks bedste Shakespeare-oversætter at undgå, at hans bog bliver til postmoderne fabulerende og ironisk metalitteratur
Hvis det ikke ligefrem er kønsidentiteten, der flyder her, så gør kønsrollerne det hos Niels Brunse (helt i Shakespeares ånd). Den danske prins har problemer med at vise sig som en rigtig mand. Her Hamlet og Horatio (i rødt) i 'graverscenen' . Foto: Maleri af Eugène Delacroix (1839)/Public Domain
Lyt til artiklen
Henter...
Niels Brunse er nyere tids helt store danske Shakespeare-oversætter – 37 skuespil på i alt 6 bind er det blevet til, 100.000 dramatiske linjer på perfekt og formfuldendt dansk, en kæmpe bedrift og et livsværk.
Hans roman ’Horatius’, der handler om en umiddelbart ubetydelig bifigur i værket (men trods alt også den eneste overlevende i ’Hamlet’), ligner til sammenligning en hyggelig sidegesjæft, men er også en virkelig velkomponeret spændingsroman, der rimelig uforfærdet (men også mådeholden) slipper fantasien løs og fægter med arvesølvet og især gør Horatio til en levende karakter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
