Hvad betyder en ø? Michel Houellebecqs forfatterskab er befolket af ferieparadiser, Middelhavets og Fjernøstens, hvor de vintertrætte og hvide europæere drager hen for at blive kroppe igen. Øen er fastlandets ’anden’ – det sted, samfundet eksisterer som fravær. Men måske er det også det sted, hvor man kan se de sociale dynamikker i ren form, uden hverdagens slør?
På ferieøen er der tid. Så meget, at der ikke er tid til staffage. Kulturen falder, kun kroppene er tilbage. I Houellebecqs netop oversatte bagatel, kortromanen ’Lanzarote’ fra år 2000, betyder det, at det meste af bogen tager sig ud som underholdende, men også lidt umotiveret europæisk hyrdetime for den mandlige franske hovedperson: Der bolles, der lures, der suttes – med tyske Pam, med Barbara og næsten også med belgieren Rudi – på strande, i hotelrum og ved udslukte vulkaner. Hør bare her:
