En barsk, fattig opvækst på Vesterbro, en ungdom med kærlighedsforhold og siden et voksenliv med ønskede og uønskede graviditeter, kunstneriske kvaler, svigt og destruktiv afhængighed. Tove Ditlevsen sparede ikke sig selv. Ud af det kom stor litteratur. Og det har verden uden for Danmark også fundet ud af.
’The Copenhagen Trilogy’ er netop kommet med på The New York Times’ liste over de 10 bedste bøger i 2021.
De internationale litteraturkritikere fandt allerede de helt store gloser frem, da Tove Ditlevsens tre erindringsværker – ’Barndom’, ’Ungdom’ og hovedværket ’Gift’ – udkom samlet som trilogi i engelsk oversættelse 26. januar.
Bøgerne, som den kanoniserede danske forfatter udgav fra 1967 til 1971, tegner et portræt af en kunstner og en misbruger med et stort talent, og The New York Times’ anmelder Parul Sehgal skrev ved udgivelsen, at læseoplevelsen gav hende samme fascinerende følelse, som man kan få, når man ser noget brænde op.
Mere populær end nogensinde
Trilogiens placering på den prestigefulde litteraturliste begrundes blandt andet med, at det er en »en kraftfuld beretning om kampen for at forene kunst og liv«, og at Ditlevsen med forbløffende klarhed, humor og åbenhjertighed formår at kaste lys på verdens barske realiteter og uforklarlige menneskelige impulser.
Det er ikke kun The New York Times’ Parul Sehgal, der er forgabt i Ditlevsen. Også engelske The Guardians anmelder Liz Jensen har kaldt den »et mesterværk«, i Spectator skrev Boyd Tonkin, at trilogien er »skarp, sej og øm«, og i The Observer lød det, at Ditlevsens erindringsværker er bemærkelsesværdige, fordi de »rejser dybt ind i de mørkeste områder af menneskelig erfaring og vender tilbage, dødeligt såret, men stadig velformuleret«.
Tove Ditlevsen døde som nævnt i 1976 og kæmpede igennem sin karriere for at få anerkendelse fra det litterære miljø. I de seneste år er interessen for hendes forfatterskab blevet vækket, og en række af hendes værker er blevet genudgivet, ligesom teatergruppen Sort Samvittighed har spillet stykket ’Tove! Tove! Tove’ for udsolgte sale landet over. Med over 50 års forsinkelse brænder forfatteren igennem igen. Og altså også på den anden side af Atlanten.
Som kritikeren Megan O’Grady skrev i The New York Book Review, er Ditlevsens trilogi »en velkommen tilføjelse til den kanon af kvinder, der viste os deres hemmelige ansigter, så vi kunne bære vores egne«.
Opdateret: Det fremgik fejlagtigt i en tidligere version af artiklen, at ’Gift’ følger forfatteren frem til hendes selvmord i 1976. Det gør den ikke. Den er fra 1971, og den slutter med, at hun med Victor Andreasens støtte kommer ud af sin narkomani.
fortsæt med at læse
