Det er en tvetydig kompliment at være stærk, når man står midt i en stor krise. I Vilmas notesbog med afskedshilsner fra folkeskolevennerne står der: »Jeg synes, du er et helt vildt stærkt menneske« og »Du er den stærkeste i denne klasse«.

Vilma kan godt regne ud, at det refererer til situationen med hendes mor, som mange i klassen ikke anede var syg, før de så hende kemo-skaldet til dimissionsfesten. Vilma selv føler sig svag, hun ville ønske, hun havde turdet græde foran dem og bede om hjælp.