If it ain’t broke, don’t fix it, lyder et engelsksproget mundheld. Det er akkurat den følelse, man sidder tilbage med efter læsningen af Heidi Amsincks ’Mit navn er Jensen’. Der er ikke meget ved den krimi, der føles nyt, originalt eller anderledes – men fortællingen flyder, og genkendelsen giver glæde i læsningen. Det fungerer, slet og ret. Derfor fristes man til at tænke: Jamen, hvorfor opfinde noget nyt, når alle de velkendte krimi-elementer gør det, de skal?
Titlens Jensen er journalist på et større dansk dagblad. Hun er nyligt hjemvendt fra en årrække i London, og hun er rodløs og modløs og underligt umotiveret i både arbejds- og privatliv. De eneste personer, der kan få hendes hjerte til at banke, er avisens chefredaktør, Margrethe Skov, som er et stort arbejdsmæssigt forbillede, og politimanden Henrik Jungersen, som hun engang havde et kærlighedsforhold til.
