Det er vildt, så umiskendelig og karakteristisk Glenn Christians skrift er. I et af de første digte i hans nye bog, ’NARREN’, en opfølger til ’TAARN’ fra 2021, finder vi et DYR, måske skrevet i versaler, fordi dette DYR er den absolutte hovedperson: »DYR: på land – hele tiden et landdyr – slikker søresterne væk – holder sig ivrigt tør.« At indsætte dette ’ivrigt’ før ’tør’ er det kun Glenn Christian, der gør.

Det er sådanne ting, han beskriver i sin poesi, eller rettere, det er sådan, han beskriver ting. Ivrigt tør. Det er næsten hele bogen værd, og bogen er ellers, som altid, god, på en aldeles u-ivrig måde.