Tag vreden. Tag indignationen. Tag sproget, dets på én gang rationelle og kølige afstand til forfatterens liv og miljø, skrevet af en af det tyvende århundredes største franske filosoffer, og hudløst ærlige barneperspektiv, der eksisterer side om side. Som var hun en alien fra det ydre rum, landet for at observere og beskrive menneskenes forunderlige og selvmodsigende verden.

Og tag titlen (’En velopdragen ung piges erindringer’), der, måske i bagklogskabens klare lys, faktisk beskriver det modsatte, netop ikke en velopdragen ung pige, i hvert fald ikke ret længe, men derimod en ung kvinde, der forvandles med sin tid og bryder normerne i sin samtids indelukkede franskkatolske bourgeoisi.