0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
John Locher/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: John Locher/Ritzau Scanpix

Var dette billeder fra en amerikansk blockbuster eller en europæisk film om fortidens grusomheder? Man skulle næsten tro det, men nej.

Pandemiens måske uhyggeligste fotografi stammer ikke fra slummen, men fra et af de vestlige samfunds rigeste områder

Coronapandemien var et testcenter for den kommende klimakatastrofe. Med udsigt til et nyt corona-efterår viser to bøger, hvordan covid-19 fuldkommen rystede os – og hvor meget der fremover står på spil selv efter den akutte krise.

FOR ABONNENTER

Da pesten brød ud i det andet år af Den Peloponnesiske Krig, var selve sygdommen ikke så vigtig for Thukydid. Oldtidens store historiker var ikke interesseret i det biologiske aspekt, men i det historiske. Hvilke virkninger har epidemien på tænkning og handling? Hvad udløser den?

I to et halvt år har eksperter og videnskabsfolk talt om covid-19’s natur, men den virkelige lektie er den sociale lektion om os selv. Pandemien er et fremkalderbad, sagde den tyske kulturforsker Joseph Vogl allerede i begyndelsen til magasinet Monopol. Om kort tid vil »kontraster og konturer træde tydeligt frem«.

I dag ved vi, at coronakrisen bragte mange tabubelagte områder ud i lyset. Pludselig kunne avislæsere og tv-seere se billeder af sultne og hjemløse, af fattige og nødlidende, som ellers knap var blevet værdiget nogen opmærksomhed.

Pandemiens måske uhyggeligste fotografi stammer hverken fra Sao Paulos favelaer eller Mumbais slumkvarterer, men fra et af de vestlige samfunds rigeste områder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce