Der er mange lag mellem sandheden og erindringen. Kan man i det hele taget stole på det, når to af landets største fortællere for børn beretter om deres egen barndom? Og er det egentlig ikke lidt ligegyldigt, om man kan det? »Sådan husker jeg det«, er tit det afvæbnende svar, når nogen korrigerer et udsagn. »Du havde ikke korte bukser på«, siger læseren. »Jo, sådan husker jeg det«, siger fortælleren.
Der er ingen grund til at tro på Bent Haller (årgang 1946). Det gør han heller ikke selv. Historien om den fattige dreng fra lejekasernen i Bangsbo Strand lige syd for Frederikshavn foreligger i flere versioner, som dog alle indeholder billedet af en indadvendt, venstrehåndet figur med glubende appetit på verden. Men han skal først gå så meget grueligt og kedsommeligt igennem, før han smider lænkerne og kaster los. Årene som elektrikerelev på værftet var lange og trælse som H.C. Andersens tid som latinskoleelev i Plagelse.
