Tommy Heisz indleder sin bog med at reflektere over den ’glemslens tåge’, der ligger over Balkankrigene 1912-13. Uden tvivl har han ret i, at dette blodige præludium til Første Verdenskrig i nogen grad er gledet ud af den kollektive bevidsthed – i hvert fald uden for Balkan. For i Europas urolige sydøstlige hjørne favner historien nutiden i en grad, som andre europæere ikke altid forstår, hvilket har ført til en uendelig række af politiske fejlvurderinger.
To forhold har været afgørende for udviklingen på Balkan, for det første den lange kamp for at frigøre sig fra tyrkisk/osmannisk overherredømme og de hertil knyttede nationale myter, dernæst at et halvt årtusinds osmannisk overherredømme efterlod Balkan som et etnisk kludetæppe, hvilket gjorde de samme myter ekstra sprængfarlige. Begge dele var i spil i krigene 1912-13.
