Han var midaldrende, berømt og velhavende. Hun var fattig bagerdatter og ung pige i huset. Og man kan vel næsten tænke sig til resten, ikke?
Eller det kan man så måske ikke alligevel.
Nu er der nemlig kommet nye beviser frem i det, der må være engelsk middelalderlitteraturs mest omdiskuterede voldtægtssag – den om digteren Geoffrey Chaucer og tjenestepigen Cecily Chaumpaigne, der skulle have fundet sted for mere end 600 år siden – og de vender op og ned på det hele. Det skriver flere internationale medier, heriblandt The New York Times, på baggrund af en videnskabelig artikel i The Chaucer Review.
Men inden vi når til den nye udvikling i den gamle sag, må vi hellere tage historien helt fra begyndelsen.
Geoffrey Chaucer levede fra omkring 1340 til 1400, og han var forfatter, politiker, embedsmand og adelig. Mest kendt er han for at have skrevet ’The Canterbury Tales’ og for at have været med til at gøre engelsk til et litterært sprog. I middelalderen var det mest normalt at skrive litteratur på enten fransk eller latin, men Chaucer insisterede på at fortælle historier på det sprog, englænderne gik og talte i dagligdagen, og mange engelske ord optræder for første gang på skrift i hans forfatterskab. Af samme grund bliver han indimellem omtalt som selve stamfaderen til engelsk litteratur.
Hvad betyder raptus?
Siden 1873 har den kendte digter imidlertid haft et blakket ry.
Stifteren af The Chaucer Society, Frederick J. Furnivall, faldt nemlig dengang over nogle gamle retsdokumenter, der tilsyneladende hev hans litterære idol ned fra piedestalen. I foråret 1380 bekendtgjorde Cecily Chaumpaigne, som tjente i Chaucer-huset, i retten, at hun fritog Chaucer for al skyld »i alle handlinger i forbindelse med min raptus«.
Det latinske raptus blev i juridiske sammenhænge ofte brugt om voldtægt, og i næsten 150 år har Chaucer-forskere diskuteret indgående, hvordan man skulle forstå dokumenterne, hvad betydningen af raptus mon kunne være, og hvad forholdet mellem Chaucer og Chaumpaigne indebar. Var den hyldede forfatter simpelthen en gemen forbryder?
Det er der nu meget, der tyder på, at han ikke var. Ikke voldtægtsforbryder i hvert fald.
Forskerne Sebastian Sobecki and Euan Roger har fundet endnu et gammelt dokument i arkiverne, som viser, at Chaucer og Chaumpaigne ikke var modstandere i retten, men faktisk stod side om side.
Efter pestens hærgen i midten af 1300-tallet var der mangel på arbejdskraft i England, og derfor blev arbejdernes fri bevægelighed mellem arbejdsgivere – og dermed også deres mulighed for at presse lønnen op – forbudt. De nyfundne dokumenter viser, at Cecily Chaumpaigne tilsyneladende først arbejdede i et andet hus, inden hun kom til familien Chaucer, hvorfor hendes tidligere chef lagde sag an mod hende og digteren, der havde hyret hende.
Altså mener de to forskere, at vi skal forstå raptus ikke som en voldtægt, men som et ulovligt jobskifte.
Og det er en »betydningsfuld opdagelse«, skriver redaktørerne af The Chaucer Review, en opdagelse, der – måske – frifinder den midaldrende, berømte og velhavende Chaucer for de gamle anklager.
fortsæt med at læse
