I et af Agota Kristofs (1935-2011) få engelsksprogede interviews svarer hun stædigt det samme. Hvad enten intervieweren spørger til fortællingen eller til romankaraktererne, insisterer Kristof på, »at det bare var sådan, det var«.

Debut- og gennembrudsromanen ’Det store stilehæfte’ (1986) om to tvillingebrødre, der i skyggen af krigens gru udsætter hinanden for uhyggelige udholdenhedsøvelser, er ifølge Kristof blot fortællingen om hendes egen barndom. Mens romanen ’I går’ (1995) om flygtningen Tobias Horvath, der drømmer om kvinden Line, formentlig er hendes allermest selvbiografiske værk. Jeg bliver altid knotten, når forfattere hævder, »at det bare var sådan, det var«. Som påstår de, at skriften blot er en magisk afskrift af livet og ikke et arbejde, hvor der ustandselig må træffes både tilvalg og fravalg.