Digterne følte, at de befandt sig på fremtidens frontlinje, da de i 1980’erne digtede vildt om storbyens kolde neonsjæl og forblæste boulevarder. I virkeligheden var punkpoesien og dens efterdønning nok snarere storbyens svanesang i rollen som den modernistiske poesis omdrejningspunkt. Der kan siges meget godt om den gentrificerede metropol, men der er ikke meget lyrisk krudt i nybyggede lækkerlejligheder, mikrobryggerier og en cortado til en mindre formue.
Anderledes var det omkring forrige århundredskifte, hvor den moderne storby tog form til akkompagnement af eksplosionsmotorens støjende symfoni. Storbyen som fremmedgørende og fascinerende scenerum for klassekampens modsætninger og futurismens koldvarme drømme om velsmurte menneskemaskiner. Fritz Langs ’Metropolis’ og naturligvis New York som selve inkarnationen af storbyens puls.
