Først følte Tara Selter sig alene og fortabt på sin evige novemberdag, så mødte hun andre lidelsesfæller, og nu udgør disse skæbnefæller, som stadig ikke ved, hvorfor tiden er gået i stå for netop dem, næsten et helt lille samfund.

Men noget er sket, den satans novemberdag er ikke længere satans, for flokken føler sig nu udstyret med en frihed, der aldrig før har eksisteret i menneskehedens historie. Den fremadskridende tids kværnen var engang et vilkår, som virkede ind på alt, nu er den væk. Det eneste, de sådan set skal sørge for, er grøntsager! Fordi det er 18. november og ikke en solbeskinnet sommerdag, de er fanget på, kræver det drivhuse!