Trude Marstein skriver som det bølgeskvulp, der får strandkantens kedeligste sten til at funkle. Pludselig tindrer realismen, og en arbejdsweekend i den sammenbragte familie bliver et dybsindigt drama.
Hun skriver med så stor psykologisk dybde, at hendes roman bliver ved at skifte farve
Trude Marstein skriver som det bølgeskvulp, der får strandkantens kedeligste sten til at funkle. Pludselig tindrer realismen, og en arbejdsweekend i den sammenbragte familie bliver et dybsindigt drama.
Hun skriver med så stor psykologisk dybde, at hendes roman bliver ved at skifte farve
Norske Trude Marstein har modtaget Sultprisen og Doblougprisen for sit forfatterskab. Tidligere på dansk er blandt andet 'Så meget havde jeg' og 'Hjem til mig' udkommet. Foto: Rolf M. Aagaard
Lyt til artiklen
Henter...
Den realistiske roman kan godt gøre mig lidt beklemt. Især når den handler om folk, jeg kunne kende i virkeligheden. Folk, der griller i haven og har mareridt og ægte kærlighed til deres børn og ønsker og drømme og en fortid, der determinerer dem.
Noget i mig vil hive tæppet væk, vil pointere, at romankarakterer jo slet ikke er mennesker af kød og blod. Muligvis er det et værn, jeg tyer til, fordi jeg ved, at jeg i virkeligheden ganske let lader mig opsluge af midtvejskriser, deleordninger og forældreopgør.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
