Der er revolution på vej i Hans Peter Madsens første roman, og det er meningen, at den skal begynde i sproget.
Det er en ambition, der tilhører fortællerens skolekammerat, der blot hedder A. – så ved man, at vi er i et univers, der først og fremmest er tekstligt – men som også synes at tilhøre romanen selv, der også er optaget af at omstyrte og omfordele sproget, som om dette aldrig er forsøgt før.






