Her i ’Jernvognen’ fra 1909 fanger vi an i den dejlige og dårende norske sommer, kort, koglende og kærlig, som vi danskere bogstaveligt kender den fra små romaner af Knut Hamsun og Sigurd Hoel. Her mest den første. Thi vi befinder os knap en halv snes år på den anden side af 1900. På en ø fem timers kørsel fra Christiania/Oslo.
En iagttagende jegfortæller danderer rundt blandt de tidlige sommergæster. Ikke mindst med øje for damerne som i P.S. Krøyer-hvide, ankellange og erotisk luftige kjoler cirkler rundt som døgnfluer på lånt tid, koket på udkig efter uskyldige fornøjelser og tilfældets flirt. En skovrider ses således at forlade den stedlige godsejers smukke søsters private kammer. En stund efter findes han myrdet.
Samtidig får vi en passant noget at vide om et sagn fra gamle dage. Om den jernvogn, der lig Conan Doyles og Baskervilles hund mere er skabt af spøgeri end sandsynlighed. Men som alt den slags genfærd anslår de ankomsten af det moderne, der gemmer sig bag folklore og overtro.
Til øen ankommer Asbjørn Kragh, Nordens første moderne privatdetektiv, der går sine egne veje og leger kispus med mistænkte. Selvfølgelig langt ude i familie med Sherlock Holmes, på lang sigt også med sin sarkasme med Philip Marlowe. Ikke altid rar om end altid retfærdig.
’Jernvognen’ er et mesterværk, en klassiker. Det har den alle dage været i Norge, hvor den både giver navn til landets krimiforening og dets fornemste krimipris. Forfatteren Stein Riverton alias Sven Elvestad var grandios producent af kiosklitteratur og føljetoner, og denne her løb såmænd som en føljeton på forsiden af Politiken i 1912. Rimeligt nok, for den er delvis skrevet på sjusser ude på Hotel Savoy på Vesterbro.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
