Rico Roswallhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Rico Roswallhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

I sit harmdirrende essay skildrer Sofi Oksanen Putins kvindehad som et våben i krigen mod Ukraine og trækker tråde til den sovjetrussiske kolonialisme, som vi i Vesten slet ikke har haft blik for.

Bogstaverne dirrer af vrede på hver eneste side i denne bog

Sofi Oksanen er en prisbelønnet romanforfatter, som i 2010 modtog Nordisk Råds Litteraturpris. I sin debatbog har hun kilderne i orden,  men hendes vrede mod Putin og Rusland har også en blind vinkel. Foto: Toni Härkönen
Sofi Oksanen er en prisbelønnet romanforfatter, som i 2010 modtog Nordisk Råds Litteraturpris. I sin debatbog har hun kilderne i orden, men hendes vrede mod Putin og Rusland har også en blind vinkel. Foto: Toni Härkönen
Lyt til artiklen

Da Rusland invaderede Ukraine, bad præsident Zelenskyj om ammunition. De ukrainske kvinder bad om fortrydelsespiller og gav deres døtre drengetøj på. Og deres frygt for de russiske soldater viste sig at være mere end velbegrundet.

Voldtægter og andre former for seksuel vold anvendes systematisk i det, som den estiskfinske forfatter Sofi Oksanen i sit essay ikke tøver med at kalde for »et instrument i folkedrab«. De russiske soldaters kvindehad kan ikke bortforklares med dårlig uddannelse eller tilfældigheder, men er et resultat af Kremls propaganda og i det hele taget et centralt element i den imperialisme, som Rusland har arvet fra sovjettiden.

Rico Roswallhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her