Sig Ungarn, og det indre fjernsyn tændes øjeblikkelig med billeder af russiske kampvogne, der rumler ned ad Budapests brede gader; flygtninge, der springer over grænsen ind til Østrig; de kommunistiske koryfæer fra Khrusjtjov til Kadar med deres formørkede fjæs. Den ungarske opstand mod den sovjetiske og hjemmebryggede undertrykkelse, økonomiske udplyndring og enkle gemene optræden er et af de mørkeste kapitler i moderne historie. Victor Sebestyen, selv ungarsk flygtning, nu britisk journalist, har skrevet et sjældent flot, gennemskrevet, veldokumenteret opus om hele den ungarske tragedie, som Borgen skal have ros for at have fået oversat og præsenteret her i 50-året for opstanden.
Talentløse klodrianer
For nok har der været megen omtale af oktoberopstanden, men hvad der egentlig skete bag kulisserne, hvad der egentlig fik russerne efter megen tøven og interne skænderier til at slå det ungarske oprør ned så brutalt, det er først i de senere år kommet frem med åbningen af sovjetiske arkiver.
Her i bogen får vi et samlet billede af, hvad der skete i både Moskva og Washington, hvor præsident Eisenhower var midt i en valgkamp og ikke skulle have nogen centraleuropæisk krise pustet op til en konfrontation mellem supermagterne. Mens den CIA-drevne Radio Free Europe opmuntrede de ungarske oprørere til at fortsætte kampen og instruerede dem i, hvordan man lavede molotovcocktail, så sad USA og FN på sine hænder og gjorde intet, absolut intet, for at forsøge at få løst konflikten fredeligt.
