Samtaler med krigssejlere

Lyt til artiklen

Krigssejler består af interview med seks af de godt 6.000 danske søfolk, der valgte at sejle i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig.

Tyske torpedoer, miner og fangelejre kostede tilsammen 1.000 krigssejlere livet. Dertil kommer de invaliderende eftervirkninger af nervepresset og grufulde oplevelser, som har ramt mange af de tidligere krigssejlere. Bogens største interview er med Erik Egebak, der i 1939 som 15-årig kom med skoleskibet ’Danmark’ til USA, hvor skib og besætning strandede ved besættelsen i april 1940. Egebak og mange andre fra skoleskibet kom blandt andet til at gøre tjeneste i de allierede atlantkonvojer. Og i juni 1944 deltog Egebak og flere hundrede danske søfolk i fragten af mænd og materiel til invasionskysten i Normandiet. Tjenesten bragte ham dernæst til Stillehavet og ammunitionstransporter. Godt seks år varede det, før Egebak i julen 1945 var tilbage i Vendsyssel.
Døde af underernæring
Også Edmund Petersens beretning gør indtryk. Han sejlede på et dansk skib i en tysk konvoj og befandt sig i Leningrad, da Tyskland angreb Sovjetunionen. Skibets danske besætning blev sendt i sovjetiske fangelejre, hvor flere døde af underernæring og smitsomme sygdomme. Efter 18 måneder kom Petersen ud af det stalinistiske lejrsystem og videre til vestallieret konvojsejlads, hvor han slap levende fra en torpedering. Mange søfolk føler, at deres indsats er blevet negligeret og glemt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her