Så gik den ikke længere. Helge Sander has left the building. Efter næsten ni år som førerhund for den danske forskningsverden er turen slut. Men sikken tur. Næppe nogensinde tidligere har de ansatte på universiteterne oplevet så store forandringer på så kort tid.
Og det er ikke småting, de har stået model til: en ny universitetslov, en massefusion af forskningsinstitutioner og en voldsom omkalfatring af hele bevillingssystemet. Ja, hvis VIP’erne føler sig som Gregor Samsa på morgenkvisten, er det måske ikke så mærkeligt. Det er virkelig gået stærkt i Sanders 00’ere. Alt for stærkt, mener Sune Auken, dr.phil. og lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet. Det har han nu skrevet en vred lille vellykket pamflet om. Ifølge Auken har reformbølgen været en fiasko fra start til slut, både institutionelt og i ånden har Sander-regimentet fejlet. Institutionelt er universiteterne blevet en bureaukratisk supertanker, hvor ufrie forskere bruger flere timer på at søge forskningsmidler end på at forske; og hvor ledere uden forståelse for forskningens vilkår og væsen leder og fordeler arbejdet, så det passer ind i et regneark. Forandre for at bevare Når det gælder ånden og forståelsen for, hvad forskning er for en størrelse, har lanceringen af det forskningspolitiske credo ’Fra forskning til faktura’ for mange kritikere stået som kvintessensen af Sanders filosofiske overbygning.
