Frank Egholm Andersen er en fin litteraturformidler, kendt fra Karen Blixen-museet på Rungstedlund og nu fra bogserien 'Store danske forfattere som unge'. Her har han i tvangfri rækkefølge portrætteret unge H.C. Andersen, Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg, Karen Blixen og Steen Steensen Blicher, og næste levende billede hos fotografen er Herman Bang. Egholm Andersen ser Bang som romanens uovergåede mester på dansk (tja, jeg ku' nu nævne andre) og beklager, at Bang »og hans genvordigheder har skygget for læsningen af hans tekster«. Og dog handler bogen om personen, og teksterne bruges til at kolorere den biografiske fortælling. Men det er jo seriens idé, og det fungerer. Unge Bang lever Vi følger præstesønnen fra den mytologiske barndom på Als og i Horsens, hvor han som 14-årig mister sin mor (og som 18-årig sin far), via det barske Sorø Akademi med scenedebut i skolekomedien, 'studie'-årene i København, hvor teaterdrømmene udkonkurrerer juraen, frem til etableringen som journalist og forfatter fra 1878. Enkeltkapitler tegner Bangs succes som stjernereporter og feuilletonist, forholdet til bladhuset og familien Ferslew (især til datteren Anna), skandalen med 'Haabløse Slægter' 1880, karrieren som oplæser, instruktør og opdrager af unge skuespillere, det ambivalente forhold til 'det moderne gennembrud' og Politiken. Unge Bang lever - kunstneren, altmuligmanden og den arrogant-affekterte poseur og ekshibitionist, der bruger sit aparte 'østerlandske' udseende til at spille adelig (på visitkortet: Herman de Bang), udfordrer både borgermusikken, vittighedsbladene og brødrene Brandes ved at gå med sminke og broderede handsker - og holder sig høj på en blanding af opium, morfin, sovemidler, cognac, parfume og beundring. For mange sjuskefejl Vor helt »brugte penge, som var han kaliffen af Bagdad«, siger Egholm Andersen vittigt, og fra arkivstudier på Det Kgl. Bibliotek supplerer han sit portræt med modelfotos og klip fra den hypokondre unge levemands teatralske tiggerbreve. Hans liv indsættes i den politiske, mediemæssige, økonomiske og seksuelle situation anno 1880 med ekskurser om samfundets holdning til homoseksuelle og om den dekadente og - ville vi sige - 'metroseksuelle' tidsstil, der spiller med i Bangs provokationer. Alt sammen god pædagogik. Men der er også unødige skrabud for nutiden, f.eks. konventionen om at være på fornavn med alle. Det er vi ikke bare med Herman himself, men også med 'Peter' og 'Edvard', der viser sig at hedde henholdsvis Nansen og Brandes til efternavn - skønt Edvard Brandes stod på hovedet for at distancere sig fra den krukkede 'Abekat'. Og selv om serien især henvender sig til unge læsere, kan man jo godt gøre sig umage i detaljen. Jo, der er oplysende henvisninger til sekundærlitteratur og websites om Bang og hans tid, men der er for mange sjuskefejl i titler og citater, især i listen bagest over Bangs værker. 34 titler, 25 fejl. Godt skuldret.