0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et oldebarn fortæller

Bog om Hugh Zachariaes slægt. Hvad følte de forskellige familiemedlemmer, og hvordan påvirkede hudfarven deres historie?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det fortælles om Christian IX, at han engang inspicerede nogle tropper, hvori der indgik soldater fra de dengang dansk-vestindiske øer.

En af soldaterne var meget mørklødet. Majestæten sagde: »De er sort, min gode mand!«.

Manden svarede - sådan som han vidste, man skulle - nemlig: »Javel, Deres majestæt«, og majestæten responderede: »Bliv ved med det«.

Mulatter, mustee's og castee's
Og det gjorde manden antagelig, og hvis han senere fandt en kvinde, der var mørk som han, ville hans børn få samme hudfarve.

Men hvis han nu mødte/giftede sig med en hvid kvinde, blev hans børn - ved vi - mulatter, og hvis mulatten også fandt en hvid partner, blev deres børn til 'mustee's.

En mustee's og en hvids børn blev så til 'castee's, og når castee'en fik børn med en hvid, ja så blev børnene hvide.

Fordomme
Sådan gik udviklingen i Hugh Zachariaes slægt, men hvad følte de forskellige familiemedlemmer, og hvordan påvirkede hudfarven deres historie?

I 'Lucretia og Margaret. Slavebarnets historie' kastes der lidt lys over denne del af de danskes historie.

Lucretia, forfatterens tipoldemor, var 'mustee' og født som slave. Hun blev som ganske ung en plantageejers elskerinde. Der kom børn ud af forholdet, en datter fik navnet Margaret, og det er især hendes historie, som følges.

Hun kom først til Skotland, senere til Danmark, blev gift, fik børn og oplevede, at øerne blev solgt, og at forholdene på mange måder blev forbedret, men måtte alligevel erfare, at ovre på øerne var hendes familie stadig 'udenfor', for fordomme kan man ikke ophæve, selv om man ændrer lovgivningen.

Interessant og banal
I bogen optrykkes en række breve fra forskellige, der har haft forbindelse til hovedpersonerne, men der er - oplyser Hugh Zachariae - store huller, som gør, at man ikke ordentligt kan følge Margarets udvikling og historie.

Hugh Zachariae har derfor 'tildigtet' ganske mange dagsbogssider, hvori Margaret udtrykker sine følelser og fortæller om sine oplevelser. Og det skulle Margaret eller rettere Hugh Zachariae nok have undladt, for de trækker den på mange måder interessante historie ned på et banalt, nærmest ugebladsagtigt, plan.

Bogen er meget smuk med fine illustrationer, brevene er oplysende, men dagbogen ...åh nej.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce