Det er en vanskelig genre: at skrive bog om bog. Forlægget er oven i købet en klassiker fra 1792-93, nemlig Jens Baggesens grand tour af en roman: 'Labyrinten' eller 'Reise giennem Tydskland, Schweitz og Frankerig'. En balstyrig bog, der sprutter af lebendighed og revolutionsstemning, mens Baggesen lystigt danser på Bastillens ruiner i Paris. Svend Skrivers forsøg på at tage Baggesen på ordet ved at læse 'Labyrinten' helt ud i krogene er ikke oprindeligt undfanget som bog, men er derimod Skrivers universitetsspeciale, som han med venner og kollegers hjælp (taksigelserne fyger af sted i efterskriftet) har forsøgt at skrive om til en bog. Akademisk på den dårlige måde Men som overstadig og kun delvis spoleret læser stejler man, når man allerede i indledningen støder på en abstrakt formulering som »Det er ikke muligt for en kortfattet afhandling som nærværende ...« - aha, tænker man, der er tale om en afhandling, ikke om en bog! Desuden klæder det ikke Skriver, som til hverdag er ph.d.-stipendiat og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, at han føler sig nødsaget til at forklare, hvad han selv kalder »overskriften« - en redaktør ville kalde det en titel - 'Oprørets æstetik' for læseren. Den skulle da gerne kunne råbe op for sig selv! Det er synd og skam, at Skrivers begavede Baggesen-begejstring ikke når ud over en indforstået menighed, fordi der simpelt hen har manglet en redaktør med et uhildet blik, der har været i stand til at pille de værste akademiske manerer af karlen. Men som tidligere medlem af de abstraktes menighed kan jeg bestemt godt se kvaliteter i Skrivers gennemgang af 'Labyrinten'. Hjernen er en tarm Et af højdepunkterne er en analyse af Baggesens parodiske grundidé om, at hjernen er en tarm, der trives bedst med daglige udtømninger. I 'Labyrinten' udfolder Baggesen over tretten sider sin idé om nødvendigheden af åndelig laxering, direkte affødt af det dårligt vejr udenfor: »Det slette Veir og mit slette Befindende forbød mig at gaae ud, jeg valgte altsaa hvad den sunde Fornuft gierne raader i saadant Tilfælde, at blive hiemme - og laxere«. Sådanne dristigheder er karakteristisk for Baggesens frie, subjektive prosa, som i høj grad ernærer sig af pludselige indfald og udflugter, bestemt af den rejsendes ve- og velfølelser. Baggesen driver også gæk med læseren ved at fortælle om andre læseres utilfredshed med titlen 'Labyrinten' (»Tydsk er den, vildtydsk! raaber D«), ligesom han undervejs i bogen hyppigt går i rette med, hvad læseren måtte tænke om værket. Middel karakter Man er efter endt læsning af 'Oprørets æstetik' ikke i tvivl om, at vi i Baggesen har at gøre med en moderne selvbevidst herre, som har andet end varm vind at byde på i sit opgør med de klassiske former. Skrivers specialeafhandling har sandsynligvis hjembragt en fornem tocifret karakter, men som bogudgivelse lander vi på en karakter omkring et 7- eller 8-tal.