0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Almanakkuratesse

Kan man ikke lige solhøjden og stjernebillederne eller datoerne for rådyrenes fredning eller rødspættens æglægning på fingrene, så er årets naturkalendere ved hånden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvor smukt vintersolhverv end kan tage sig ud, er det dog for to befolkningsgrupper en prøvelsens tid.

For alle os, der først drikker efter mørkets frembrud, ser det jo stedse sortere ud, mens dagene længes og vinteren strænges.

Men også en anden gruppe går mørke tider i møde: Jægerne.

Siden nytårsaften må de ikke længere sigte efter vilde gæs og ænder, fasanhøne eller dobbeltbekkasin, på næste søndag er det slut med at skyde rådyr, skovsneppe og fasanhaner, og om tre uger får krondyr og dådyr, vildsvin og ræv også fred.

Men så er der nu også nedlagt over 100.000 rådyr og ca. 40.000 ræve foruden 700.000 fasaner, ligeså mange ænder og over 300.000 ringduer på et år.

Fredningsperioderne er markeret med rødt på de kalenderblade, der kun fylder en tredjedel af jægerens feltlommebog.

Resten optages af andre nyttige oplysninger - fra færgetelefonnumre og spærring af kreditkort over jagt- og våbenlov og femsproget jægerordbog til dyrenes brunst- og drægtighedsperioder samt statistikken over allandsens vildtudbytte.

Liv i universet
Tirsdag 16. maj går jagten på råbuk atter ind i den årle morgenstund. Da står solen op kl. 4.54, medmindre man ligger på lur ved Tønder, hvor de til den tid ser lyset 17 minutter senere end i hovedstaden.

Og når aftenrødmen blegner over Lemvig, må kunderne på Café 'Perlen' tilsvarende vente 21 minutter længere end dem i Snapstinget med at knappe aftenens første pilsner op. Måske endda til efter tusmørket, som først er omme, når solen er godt 6 grader under horisonten.

De oplysninger finder man i 'alle almanakkers moder', universitetets sagnomspundne og sprænglærde 'Skriv- og Rejsekalender', der har det hele:

Jagttider og stjernekort, farvandsafmærkning samt flod og ebbe ved Londonbridge, foruden pavens, patriarkens, imamens og rabbinerens helligdage - alt opregnet med ubestikkelig akkuratesse.

Muligheden for liv på andre planeter diskuterer en af almanakkens lærde artikler i år, en anden hvordan et sådant eventuelt liv vil påvirke det kristne verdensbillede.

En tredje beretter bl.a. om mikroskopiske bjørnedyr i Indlandsisen såvel som i Namibias solsvedne ørken! Sågar de særlig mange stjerneskud lige her i onsdags har 'Skriv- & Rejs' (kalenderens kælenavn) en oplysning om: Kvadrantiderne hedder de, til forskel fra f.eks. høsttidens Perseider.

Gucci-husmorens behov
Perseide-stjerneskuddene har folkenavnet Laurentii Tårer, og dét er mærkeligt nok anført 10. august i 'Kvindernes noteringskalender', der ellers ikke noterer meget andet om naturen end månens faser - end ikke solop- eller -nedgang.

Til gengæld er den lille klassiker fra forklædelommen nu i sin relancerede form fuld af links til Gucci-husmorens informationsbehov: Web-adresser på alt fra motion og museumsbesøg til lagersalg og kvindenetværk.

Hvis pc'en er ens vigtigste moderne husholdningsredskab, hører man næppe til »de mindre fortravlede mennesker«, der foretrækker blomstertegning for timemanager.

Men sådan en målgruppe henvender Havelselskabets kalender sig udtrykkeligt til med et opslag pr. uge med uhyre beskeden noteringsplads til et tandlægebesøg, en fødselsdag eller »den første vintergæk i blomst« osv.

Men overfor en enorm og unægtelig smuk blomstertegning, gengivet efter 'Botanical Magazine' fra for 200 år siden.

Fordrukne fugle
Så er der nu mere liv i DR's ny naturalmanak, men til gengæld ikke meget kalender. Dén vil nemlig være for evigheden eller i hvert fald de næste år med, så datoerne har ikke dagnavne, ugerne intet nummer, og hverken sol- eller måneskift får man besked om. I en naturkalender?!

Men årstidernes skiftende liv skildres velinformeret, kønt og ligetil i tekst og streg. I næste uge læser vi om odderens udbredelse, i april om skvalderkålens ditto.

Ørredens og rødspættens gydepladser eller frøens fornemmelse for frost er vinteremner, mens snogens hamskifte og den besynderlige slimsvamp, der kaldes 'troldesmør', hører til sommersolhvervets heksemagi.

Jeg hæfter mig særlig ved silkehalen i november. Da kommer fuglen trækkende nordfra for at leve af vore gærede rønnebær.

Ligesom et par bredbringede svalehaler, jeg hørte stå og brovte på et pissoir forleden, flyver silkehalen måske bedst med en lille skid på? Næ, den kan bare omsætte de store mængder alkohol uden slinger i valsen, fordi arten har udviklet en forstørret lever.

Kom bare ikke her og sig, vi ikke kan lære noget af naturen!