0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gaflens plads i verden

Den franske journalist og forfatter Roger-Pol Droit har kigget alverdens ting efter i sømmene. Det er der kommet en personlig bagatel ud af.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Hvem andre end mig interesserer sig her til morgen for en gaffel?. Masser af mennesker sidder med én i hånden, nogle er måske ved at lægge et par på plads, vaske dem op eller pudse dem«.

»Der skal nok også være en antikvitetshandler eller en konservator på et museum, der lige nu er optaget af gamle, historiske gafler«.

»Men hvem andre end mig mediterer i dette øjeblik over dens form, dens betydning, dens indplacering i verden, over dens måske enestående plads i tingenes system?«.

Sådan skriver den franske journalist Roger-Pol Droit i sin bog 'Sidste nyt fra tingene'.

Hyggelig og tankevækkende
Hans bog er, ifølge ham selv, et »filosofisk eksperiment«, der går ud på at kontemplere over alverdens genstande.

Han vil lave et møde med det helt banale og dagligdags via det helt abstrakte og højttravendes metodik.

Resultatet er sommetider slående, sommetider lidt letkøbt, hele tiden underholdende på en let og hyggelig og - heldigvis - tankevækkende måde.

Formidlende journalist
Roger-Pol Droit har tidligere udgivet to bøger.

Den ene handler også om tingene, 'At se ned på stjernerne - 100 filosofiske hverdagsøvelser'. Den anden handler om Gud og hvermand og hedder 'Hvad er religion'.

Droit er på den måde en formidlende journalist gone writer, kunne man sige. Han er mere velskrivende end mange journalister. Men har samme lethed i sin form, når han beskriver ... ja, alle ting i verden.

Indfald og udfald
Bogen er nemlig en lang række kortere tekster, der hver især byder ind med tanker, indfald og udfald rettet imod diverse genstande, steder og ting - idet han hele vejen igennem forsøger at definere tingene som ting (»er et gravsted en ting?«), og at afkode dem deres egentlige betydning (»Hvem er mest nøgen? En nøgen mand med solbriller eller en fuldt påklædt muslimsk kvinde med burka, hvor netop øjnene er synlige?«).

I løbet af den lille bogs forløb hører vi blandt andet om skålens, nøglens, vækkeurets, gadelygtens, sengens, gaflens, dybfryserens, vaskemaskinens, øloplukkerens, skraldespandens, leens, fløjtens, kuffertens, slibemaskinens, støvsugerens, cyklens og ledningens betydning her i verden.

Eller rettere: betydning for bogens forfatter her i verden.

Surfende lethed
Bogen er fra ende til anden et dybt personligt anliggende, der til tider tangerer det private (»Når jeg er hos hende, jeg holder af (og det er jeg næsten hele tiden, resten af tiden er hun hos mig), kan jeg fra vinduet se en gadelygte«).

Rent litterært gør dét greb, at bogen genremæssigt falder ind under essayistikken.

Men letheden, det så at sige surfende ved teksten, gør, at man snarere skal tænke på sådan nogle litterære størrelser som strøtanken eller bagatellen eller ligefrem aforismen (»Tingen telefonsvarer er gjort af fravær, fra ende til anden«).

Ulidelig sniksnak
Roger-Pol Droits lille bog er så udpræget en 'fransk' bog. Og med gåseøjnene mener jeg, at den er fransk på præcis sådan en måde, at den - på godt ondt - lever op til vores fordomme om det franske.

Den er sanseligt skrevet, den er diskuterende, den debatterer med sig selv om alt mellem himmel og jord. Den er tillige civiliseret, båret af et kulturelt overskud, der ligger lysår fra en egentlig bekymring i forhold til føde, varme, klæder.

Samtidig er den sommetider komplet ulidelig i al sin sniksnak om dette og hint, når tanken danser hid og did i en søgen efter - sin egen selvsmagende søgen. Der går, kort sagt, ren café i den sommetider.

Fra panik til ro
Men Roger-Pol Droit forsøger - måske netop derfor - også at løfte bogen med nogle afsnit, hvor han ikke tænker over tingene, men i stedet tænker over, hvordan han tænker over tingene.

I tre 'spørgsmål' reflekterer lommefilosoffen en anelse mere seriøst over tingene og inddrager både Montaigne og Nietzsche og Voltaire. Disse tanker slår også en tone an for hvert kuld af ting, der gås efter i sømmene.

I første del af bogen ser Droit nærmere på en fjernbetjening i en »forbløffet« tilstand. I næste del ser han nærmere på en togbillet i en tilstand, der er »famlende«.

I den tredje del er han ligefrem »panisk«, imens han vrider sin hjerne omkring en trillebørs dybere mening. Og endelig er han i fjerde del »beroliget« i sit møde med en stegepande.

Opdragelse af læseren
Bogens letbenethed er på én og samme tid bogens milde force og kraftige svaghed. Bogen er kommunikerende, søgende, rastløs, nysgerrig.

Men den er også overfladisk, umetodisk, undvigende, lallet. Og hvis man sammenligner den med f.eks. Roland Barthes' 'Mytologier', hvor den store franske litterat lægger grunden til moderne semiotiske analyser af hverdagsfænomener, så falder den ærligt talt helt til jorden.

Men måske er dét heller ikke meningen, at man skal sammenligne Droits bog med De Store Tænkere. For til sidst i bogen afslører han sit egentlige ærinde: Det er en opbyggelig bog - den skal opdrage læseren.

Droit forklarer, at han i løbet af det år, han har skrevet bogen i, har lært, at verden netop bedst opleves sådan. I nogle »korte glimt i ordene, i hovedet, gnister, der som flade sten slå