Vi dyrker overflader, vi lever i en mere og mere fiktionaliseret virkelighed, vi får stadig mindre bestandige identiteter. Det er det, tidens modebillede afslører, i alle tilfælde ifølge den norske filosof Lars. Fr. H. Svendsen. I samme åndedrag postulerer han, at moden aldrig har været mindre interessant end i dag. Det gør han i et filosofisk essay over godt 150 sider. Han kunne være kommet til samme resultat ved at kaste et blik i et par modeblade. Men det ville jo have været for nemt for en filosof, og Lars Fr. H. Svendsen er en meget rost en af slagsen med flere velmodtagne bøger på sit cv om store emner såsom kedsomhed, kunst og ondskab. Filosoffer til fals for modeluner Så han går den hårde vej og dykker ned i modens udvikling gennem tiden, set som et begreb og især gennem andre filosoffers briller. Det kommer der flere muntre detaljer og megen diskussion (fra hans side) ud af. Men da konklusionen ret hurtigt tegner sig - mode er flygtig og ikke særlig udtryksfuld som et forståeligt sprog - går der desværre en del Umberto Eco-tomgang i den med 'på den ene side og på den anden side' og 'ih, hvor er vi dog lærde'. Svendsen er dog meget mere letlæselig end Eco, den ros skal han have. Også for den selverkendelse, at selv filosoffer er til fals for modeluner. Ny kollektion af meninger »Selvfølgelig findes der også moder blandt akademikere og intellektuelle. De handler om, hvilke emner der er 'in', og hvilke der er 'yt' - hvilke indfaldsvinkler der er 'sexede', og hvilke der ikke er det«. »Det ville være naivt at tro, at det er helt rationelle overvejelser, der styrer alt dette - det handler lige så meget om smagen, der hele tiden forandrer sig. Der er egentlig ikke så stor forskel på tøj og filosofi i denne henseende, selv om filosoffer er lidt langsommere, end man er i tøjmodens verden«. »Det forventes ikke af enhver filosof, at vedkommende præsenterer en helt ny kollektion af meninger hver sæson«, skriver Lars Fr. H. Svendsen, ret morsomt faktisk. Men ikke helt korrekt. Kan man ikke erindre sig et par danske filosoffer, som en overgang uafladelig havde nye meninger i hver anden avis og radioudsendelse? Brøggers Blixencitater Svendsens udredninger om mode er dog tankevækkende, bl.a. da han, med et par undtagelser, klæder modens higen efter at blive anerkendt som kunst af til skindet. De enkelte kapitler er bestemt ikke uden pointer. Men det synes mig, at en af de mere væsentlige, at mode ikke kan formidle et budskab og udtrykke en mening, slet ikke en politisk mening, er forkert. Han har tydeligvis ikke læst danske Broby-Johansen og er derfor ikke bekendt med dennes teori om, at mode afspejler tidens politiske og økonomiske strømninger. Men man behøver igen blot at se på billeder af f.eks. hippier og punkere for at vide, at tøj kan afspejle et udsagn, der går dybere end hudoverfladen. Tøj kan også være et citat, men her er nordmanden undskyldt ved ikke at kende de danske digtere/forfattere som Poul Borum og dennes dengang komiske og uklædelige, men i høj grad virkningsfulde punk-statement-tøj, for ikke at tale om Suzanne Brøggers Blixencitathovedbeklædninger, der ligesom gør hende til en dobbeltforfatter med en længere skygge, end hun ellers ville have haft. Til gengæld nævner han i sin historiske gennemgang den afsmittende virkning af den franske revolutions mode med korte bukser, sans-culottes, men frakender tøjet et budskab. Det synes jeg ikke, man bare kan gøre. Mode er et blufnummer Mode kan være et glimrende kommunikationsmiddel, vil jeg vove at påstå. Men sandt nok er linjerne p.t. meget mudrede. Moden gentager sig selv i stadig mindre og hurtigere cirkler, citerer sig selv hele tiden, som Svendsen også påviser, og det gør den uspændende og pudsigt nok også identitetsløs. Så man kan ikke købe sig til en identitet eller en 'livsstil' i dag. En vigtig pointe fra filosof Svendsen er, at det er i og for sig heller ikke det, som interesserer så mange mere. Det er selve jagten på den helt rigtige ting, den rigtige vare med det rigtige image. Salget af mode-mad-bolig- & haveblade bekræfter dette. Måske ved vi dybest set, at mode er et blufnummer, ligesom drømmen om det perfekte liv i den perfekte bolig, hvor vi laver den perfekte mad, som vi tager ud i den perfekte have med den perfekte terrasse. Men vi drømmer, og det er måske lige de drømme, der gør, at vi ikke sidder iført et fedtet skind og hoster ved et bål, mens vi sutter i en branket knogle.