Tjørtjill. Der er noget særligt over intonationen hos mange ældre fra krigsgenerationen, når de nævner den britiske premierminister Winston Churchill. Skidt med, at udtalen ikke er helt autoriseret i Oxford og omegn. Det er den klang af veneration, nærmest som et henført suk, der ligger i måden at sige hans navn på. Man hører for sit indre øre de gamles ræsonnement: Ja, i de mørke år havde vi jo kun Tjørtjill, forstår du nok. Engagerede elever Den cigarrygende statsmand fremstod med sin ukuelige kampiver som et lys i mørket for de mange mennesker i det besatte Europa, der drømte om Hitlertysklands nederlag. Nogle lod det imidlertid ikke kun blive ved drømmene. Længe inden den hjemlige modstandskamp blev ordentligt organiseret, tog en håndfuld skole- og gymnasieelever fra Aalborg fat på at genere de lokale værnemagtstropper efter bedste evne. Gruppen hentede inspiration i Churchills eksempel - who else? - og har i efterkrigstiden vundet danmarksberømmelse som Churchill-klubben. Forunderlig fortælling Deres meritter er velkendte: De havde hverken midlerne, mulighederne eller fysikken til at bekæmpe de tyske tropper - hvilket i øvrigt heller ingen af de senere 'voksne' modstandsgrupper gjorde - men med deres ildspåsættelser, tyverier af våben, fjernelse af bilmotorer og andre sabotagelignende handlinger, viste de, at ikke alle indbyggere i det politisk samarbejdsvillige land havde til sinds at følge myndighedernes opfordring til ro og orden. Knud Pedersen, der var gruppemedlem og senere har været kronikør af deres bedrifter i forskellige bøger, har nu samlet sine skriverier om Churchill-klubben i én bastant bog, og det er lystfuld læsning, takket være forfatterens enkle, men effektive pen. Vi får beretningerne om gruppens opståen i sensommeren 1941, dens aktioner og sluttelige arrestation i foråret 1942, herunder naturligvis den forunderlige fortælling om, hvordan det lykkedes et par af medlemmerne, der sad i arresthuset, at save tremmerne over til deres cellevindue og flere aftener i træk udøve sabotage for derpå at vende tilbage til 'indespærringen'. Afskyvækkende scener Bogen handler dog ikke kun om de raske drenge og deres gæve gerninger, men også om Knud Pedersens senere indtræden i den organiserede modstandsbevægelse, hvor især hans skildring af befrielsesdagene er interessant. Drengen, der i løbet af besættelsesårene var blevet til en ung mand, som havde oplevet lidt af hvert, og betydelig mere end de fleste af sine landsmænd, trækker de stærke ord op af hatten til at forklare om de afskyvækkende scener af medløberi og pøbelvælde, han var vidne til ved arrestationen af stikkere og folk mistænkt for landsskadelig virksomhed. Set under krigens mægtige optik syner Churchill-klubben af uendelig lidt. Hitler rystede hverken i bukserne eller i bunkeren over drengene fra Limfjordsbyen, men man fornemmer alligevel hos Knud Pedersen en god del stolthed over, at han og kammeraterne ikke fulgte de slagnes vej. Det skal være ham vel undt.